top of page

Om mig

Hvis du lever med sygdom eller vedvarende symptomer, kender du måske følelsen af, at noget dybere i dig kalder på at blive set.
Ikke kun fysisk - men indefra.
Det er netop dér, mit arbejde begynder.

​

Jeg hjælper kvinder ramt af sygdom med at genfinde styrke ro og empowerment på deres egen healingsrejse – indefra og ud.

​

Min egen rejse med kræft begyndte i 2011 og tog for alvor form, da der i 2021 blev opdaget spredning. Det blev starten på en dyb indre transformation, som har lært mig mere om kroppen, nervesystemet og healing, end nogen uddannelse kunne.

9e471fe1-c97f-4cba-a62a-b2d053bb9990_edi

Min healingsrejse har ikke været lineær. Den har bestået af fremskridt, tilbagefald, erkendelser og nye lag, der skulle forløses. I dag er der kun få små rester tilbage, som vurderes som inaktive eller arvæv – efter tidligere at have haft udbredt spredning i store dele af kroppen så sent som i 2024.

​

Jeg har aldrig fået operation, kemoterapi eller strålebehandling, men har i perioder modtaget antihormonbehandling. Det, der har været afgørende for mig, har dog været mit indre arbejde: forløsning af stress, traumer og dybtliggende overbevisninger, som påvirkede både min krop og mit liv.

​

Flere gange har jeg oplevet markante fysiske forandringer, når den bagvedliggende stress og indre belastning blev forløst. Erfaringer, som har givet mig en dyb tillid til kroppens intelligens – og til betydningen af det indre arbejde.

​

I dag bruger jeg alt det, jeg selv har erfaret, helet og integreret, til at støtte andre kvinder.
Ikke ved at love hurtige løsninger eller mirakler – men ved at guide dig sikkert ind i din egen proces, med respekt for din krop, dit tempo og din sandhed.

​

For mig handler healing ikke kun om at blive symptomfri, men om at skabe et liv i tillid, frihed og dyb forbindelse til sig selv.
Det er det rum, jeg i dag holder for andre.

Min faglige baggrund

​Jeg har arbejdet terapeutisk siden jeg var 23 år og har en solid faglig baggrund inden for krop, sind og traumeforståelse. Gennem mange år har jeg arbejdet professionelt med mennesker i sårbare livssituationer og mødt både det menneskelige og det komplekse med nærvær og ansvar.

​

Gennem årene har jeg uddannet mig bredt inden for både kropsligt og psykologisk arbejde. Især mit arbejde med TRE – Trauma & Tension Release Exercises, EFT / tankefeltterapi og andre regulerende metoder har givet mig en dyb forståelse for, hvordan stress og belastning sætter sig i nervesystemet – og hvordan kroppen kan forløse spænding, når den mødes på den rette måde.

​

Min uddannelse i Metasundhed har givet mig indsigt i de bagvedliggende følelsesmæssige og mentale årsager til fysiske symptomer og sygdom og har styrket min forståelse for sammenhængen mellem tanker, følelser og krop.

​

Jeg er uddannet pædagog og har mange års erfaring med at arbejde professionelt med mennesker i sårbare livssituationer – en erfaring, der i dag understøtter mit arbejde med regulering, relation og tryghed i det indre arbejde.

​

I mit arbejde lægger jeg stor vægt på at skabe et trygt og tillidsfuldt rum med nærvær og aktiv lytning. Med uddybende spørgsmål hjælper jeg dig med at give plads til det, der viser sig i din proces, så det indre arbejde kan gå i dybden.

​

I dag arbejder jeg udelukkende med PSYCH-K®.
Det er et bevidst valg.

​

PSYCH-K® er den metode, jeg selv har anvendt siden min stadie 4-diagnose i 2021, og som jeg oplever som både dyb, præcis og respektfuld over for det enkelte menneskes system. Metoden arbejder direkte med underbevidstheden og støtter forløsning og transformation af stress, traumer og begrænsende overbevisninger – i overensstemmelse med det højere selv og kroppens egen intelligens.

​

Jeg er certificeret i alle niveauer af PSYCH-K® og gentager løbende uddannelserne for kontinuerligt at dygtiggøre mig som PSYCH-K® facilitator. For mig handler faglighed ikke kun om metoder, men om integritet, klarhed og evnen til at møde mennesker dér, hvor de er.

​

​

​

Uddannelser og certificeringer:

​

  • Healingsmassør og samtaleterapeut (3-årig uddannelse)

  • Yoga- og meditationslærer (2-årig uddannelse)

  • Uddannet pædagog (2011)

  • Gestaltterapeut (2 år)

  • Metasundhed (2014)

  • EFT & Matrix Reimprinting (2014)

  • TRE – Trauma & Tension Release Exercises (2019)

  • PSYCH-K® Basic (2023)

  • PSYCH-K® Master Facilitator (2023)

  • PSYCH-K® Advanced Integration (2023)

  • PSYCH-K® Health & Wellbeing (2024)

Happy Woman Enjoying Nature on grass meadow on top of mountain cliff with sunset outdoor.
bottom of page