top of page

Den kollektive kræftenergi og jagten på et quickfix

De første måneder af min diagnose var jeg med i forskellige Facebook grupper for alternativ kræftbehandling. Men efter nogle måneder trak jeg mig helt fra sociale medier og alle grupper. Det betyder ikke det er det rigtige for dig, men mærk efter hvilken følelse du får i kroppen når du er i de grupper. Måske skal de skæres ned - find det fællesskab der giver dig håb og gode følelser.

Når man har kræft, er man pludselig en del af en massiv kollektiv energi med andre der har kræft. Det er en energi af ekstrem angst, modløshed, desperation og opgivenhed. Kræft er noget de fleste har været i berøring med og har stærke følelser omkring, enten som den der har det eller som pårørende. Vi læser om det i medierne, ser det i film, og når man er med i onlinefælleskaber, bliver man hele tiden konfronteret med andre der har kræft. Og især når man får konventionel behandling kommer man ind i den. Ved at se de andre patienter, og ved de begrænsede overbevisninger om heling sundhedspersonalet har, og som de overfører til os. Jeg mærkede meget tydeligt den energi, og derfor undgik jeg den så meget jeg kunne. Jeg ønskede at løsrive mig fra den kollektive kræftenergi og mærke ind i optimismen og livsenergien i stedet for.

Bare tanken om hvor mange der har kræft, kan slukke håbet. ”Hvorfor skulle jeg kunne blive rask, når så mange andre ikke kan?”. Noget af det største arbejde for mig, lå i at slippe sammenligningen med andre.

Den energi har jeg nu åbnet op for igen, ved at stå frem. Jeg bliver ikke berørt af den på samme måde. Jeg får ikke angst, og jeg bliver ikke utryg eller tvivlende. Jeg føler mig rask, jeg står stærkt i mig selv, og jeg har ventet til den følelse var stærk nok, til at stå frem. Men jeg mærker energien meget tydeligt, for jeg genkender den i den måde jeg selv havde det på, og jeg kan mærke jeg skal holde godt fast i mig selv i det hele, for den energi er massiv. I den energi mærker jeg et ansvar og et pres for at hjælpe, og for at give det ”quickfix” mange søger.

Der spørges forståeligt nok efter flere detaljer om hvad jeg har gjort og det vil jeg hjertens gerne dele. Der er ikke noget jeg hellere vil. Men der er ikke noget jeg kommer til at kunne ”give” jer, som hurtigt vil helbrede jer. Eller som vil helbrede jer hvis I ikke gør arbejdet. Hverken en bestemt diæt, kosttilskud eller terapeutiske metoder. Der er ikke noget quickfix til at helbrede kroppen. Det er langt sejt stræk, som kan være virkelig smukt hvis du tillader det, men det er også mega hårdt nogle gange, og det er en rejse der ikke kan undgås hvis du virkelig ønsker at blive rask – og trække kræften op med roden.

Har I tænkt over hvorfor nogle mennesker bliver helbredt ved vegansk kost, klinikker i udlandet, kemo, c vitamin, urter, lydhealing osv osv. Hvor andre ikke har samme effekt af samme behandling, selvom de har samme kræfttype og modtager samme behandling?

Fordi det ikke kun handler om det man gør for sin fysiske krop. Det handler i langt højere grad, om hvordan du tænker og føler imens – og om alt den emotionelle bagage der ligger og påvirker dit system. Det handler om hvorvidt du virkelig tror på de ting du gør (placebo). Der er nogle mennesker der lever 90 år, selvom de ryger smøger, drikker alkohol og spiser store bøffer. Det gør de fordi de er glade i livet, og de ikke tror på de ting påvirker dem negativt. Samtidig er der mennesker som mig, der lever helt vildt sundt og får kræft. Da jeg fik min brystkræft diagnose i 2011, havde jeg været vegetar i 15 år og ikke rørt alkohol eller smøger i 10 år. Men indeni havde jeg gamle uforløste traumer, og jeg var ikke ægte glad i livet.

Du aner ikke hvordan den person der har helbredt sig selv har haft det indeni imens, eller hvad de har sluppet, og derfor kan man aldrig, aldrig, aldrig sammenligne sig med andre på den her rejse.

Jeg ved at traumer skaber symptomer i vores krop, som så får en diagnose – som vi så identificerer os med og undertrykkes af pga. den kollektive bevidsthed omkring den diagnose. Men alle symptomer er vores krop og sjæls måde, at råbe os op når vi har ignoreret os selv og vores indre rod. HØR MIG råber den. Og så skal vi lytte. Vi kan støtte vores krop med alt hvad der giver mening for os og som kalder på os – det har jeg også selv gjort. Men vi skal arbejde med det indre imens, og vi skal finde glæden i livet. Et smukt menneske fortalte mig i går, at hun ikke kunne få sin ph værdi op, lige meget hvad hun spiste. Men hun opdagede at når hun var glad var hendes krop også mere basisk. Det er det der er nøglen til din helbredelse. At finde ind til dig selv, rydde op i gammelt rod og finde dyb glæde i hverdagen og i livet. Jeg ved det fordi jeg har erfaret det selv. Først da jeg fik fat i glæden i livet, begyndte at elske mig selv, og fik fat i de traumer der havde forårsaget kræften og væksten af den, blev knuderne i mit bryst mindre og mindre. I samme periode skar jeg udover min medicin, også mange af mine kosttilskud væk. De kaldte ikke på mig mere. Fordi jeg havde fat i noget jeg VIRKELIG mærkede resultater ved.

Jeg tror på symptomer kommer for at hjælpe os til at vågne op og hele det der skal heles, så vi kan komme ind til vores sande kerne og være fuldt til stede i det smukke liv.

Jeg har selv vendt hver sten i min have for at fjerne alt ukrudt. Og jeg er ikke færdig endnu.

Så jeg vil invitere dig til at reflekterer over de her spørgsmål og skrive svarene ned. I nogle af svarerne er måske nøglen til din heling.

• Er du glad i livet – hvis ikke hvorfor? • Er du passioneret om noget? • Hvilke negative tanker og drømme har du der gentager sig, omkring dig selv eller om andre? • Hvilke svære oplevelser/traumer i dit liv har du ikke har fået arbejdet med? Selvom du ikke mærker det påvirker dig når du tænker på det, kan det være fordi det er undertrykt. Skriv alt ned du kan komme i tanke om. Man kan muskelteste hvilke oplevelser der stadig påvirker ens system. Og man kan bruge både lydhealing og PSYCH-K til at forløse dem. Og mange andre fantastiske helingsmetoder – find noget der taler til dig. • Er der nogle jeg mangler at tilgive? • Er der nogle jeg mangler at sige undskyld til? • Elsker du dig selv? Hvis nej, hvorfor ikke? • Er du glad i dit parforhold? • Hvad bruger du energi på der dræner dig, i stedet for at løfte dig op?

Der er flere, men de her er en god start.


Jeg lover at dele flere detaljer om hvad jeg har gjort og taget, men jeg var nødt til at starte her . Indtil da søg selv på PSYCH-K, Joe Dispenza og Ghita Ben-Davids på nettet og på YouTube, og dyk ned i det der kalder på jer. Den lydhealing jeg har brugt og stadig bruger er Ghita Ben-Davids. Det er med stemmen og ikke instrumenter. Når du søger på hende, kan du også søge specifikt på Hung Song og Tonen fra himlen. Jeg kommer ikke til at beskrive de forskellige metoder meget detaljeret, for det kan I bedre læse jer til på nettet. Men jeg kommer til at dele hvordan jeg bruger dem, og de erfaringer jeg har haft løbende med dem.

24 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page